Århundreders historie mellem dansk og tysk

Sydslesvig har igennem mange århundreder været del af det danske kongerige. Først efter tabet ved den dansk-tyske krig i 1864 er det sammen med Sønderjylland (Nordslesvig) blevet del af det tyske kongerige Prøjsen og Det tyske Kejserrige.

Ved folkeafstemningen i Nord- og Sydslesvig 1920, hvor Nordslesvig stemte sig tilbage til Danmark, stemte et flertal i Sydslesvig for at forblive i Tyskland. Det førte til, at de danske i området organiserede sig som dansk mindretal med egne foreninger og institutioner.

Efter at nazisterne havde overtaget magten i Tyskland i 1933 fik det danske mindretal officielt lov til at fortsætte. For den enkelte kunne tilknytningen til en dansk forening eller institution dog betyde diskriminering i hverdagen. Desuden blev de unge og yngre mandlige medlemmer, der som regel havde tysk statsborgerskab, indkaldt til det tyske militær og måtte deltage i nazi-rigets angrebskrige. En del af de hjemmeblevne deltog i det lokale modstandsarbejde. Disse erfaringer som borgere i et brutalt diktatur præger det danske mindretals værdigrundlag den dag i dag.

Stort tilløb i efterkrigsårene

Umiddelbart efter det tyske nederlag var der i Sydslesvig et stort håb om, at landsdelens genforening med Danmark nu ville gennemføres politisk. Nu var det ikke kun det danske mindretals medlemmer, der ønskede at høre til Danmark. Også en stor del af den lokale tyske befolkning, der som oftest havde familiære rødder både i det tyske og det danske, havde nu fået nok af Tyskland. Danmark takkede dog meget hurtigt nej – nok mest af frygt for at få et stort tysk mindretal indenfor rigets grænser. Det stoppede dog ikke tilstrømningen til den danske bevægelse i efterkrigsårene. De blev også til dels drevet af den kendsgerning, at Sydslesvig var blevet hjemsted for hundredetusindvis af tyske flygtninge fra det nuværende Polen, som de følte sig fortrængt af og kun havde lidt til fælles med.

Den enormt store tilslutning til mindretallet dalede i løbet af 1950erne, da situationen i Tyskland normaliseredes igen. Men tilbage blev et styrket mindretal, der organiserede sig og havde grundlagt yderligere skoler, et politisk parti mm. Det førte i 1950erne til vedvarende spændinger mellem danske og tyske i lokalsamfundene. På politisk plan kom det dog til en afspænding, da Danmark og Tyskland i 1955 gensidigt afgav ”Bonn-København-erklæringerne”, hvori det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland blev garanteret rettigheder, og man bl.a. tilsagde en gensidig anerkendelse af uddannelserne på mindretallenes skoler.

Dermed var grobunden for en langsom normalisering af forholdene i grænselandet lagt. Mindretal og flertal levede i stigende grad fredeligt side om side, selvom der især i den ældre befolkning stadig var massive følelser på spil, og man definerede sig selv i afgrænsning til den anden: dansk blev opfattet som det modsatte af at være tysk.

Moderne mindretalspolitik

I 1970erne og 80erne lagdes fundamentet til at også det tyske samfund, som mindretallet betaler sin skat til, i større grad overtog et medansvar for finansieringen af de danske institutioner. I firserne opnåede mindretallets parti, at delstaten Slesvig-Holsten betaler det samme pr. elev på en dansk som på en offentlig tysk skole. Sidenhen er der kommet ligestilling på flere områder, hvorved der i kommunerne stadig er stor forskel på, hvorvidt der ydes tilskud til danske kulturtilbud, sundhedspleje på de danske skoler mv.

Siden 1990erne har mindretallet oplevet en almen opdrift, der ikke mindst kommer til udtryk i mindretallets valgresultater. Danmark og Tyskland er tiltrådt to internationale konventioner, Europarådets Mindretalskonvention og Den europæiske Sprogpagt, der hver især lægger fokus på konkrete rettigheder til mindretallene. Det har ført til en endnu større fokus på konkrete politiske forbedringer og bidraget til, at mindretallene i stigende grad bliver set som berigelse og resurse for samfundet. Samtidig har mindretallets parti haft opdrift i denne periode. Fra at have haft ét medlem af delstatsparlamentet gennem årtier, var mindretallet i perioder repræsenteret med op til fire parlamentsmedlemmer. I perioden 2012 til 2017 har det endda for første gang været del af en delstatsregering.

Forholdet mellem dansk og tysk er slappet af, fordi ældre generationers konfrontative kurs efterhånden dør ud, og der også er blevet etableret et samarbejde mellem flertalsbefolkningerne i Syddanmark og Slesvig-Holsten. I dag anses mindretallet på mange måder af den tyske flertalsbefolkning som en merværdi. Sammen med det frisiske mindretal på den sydslesvigske vestkyst bidrager denne mangfoldighed til at give regionen sit særpræg.

Protestsvin

Efter at Prøjsen havde besat Nord- og Sydslesvig i 1864 og indlemmet det i sit territorium, blev dansk sprog og kultur i området efterhånden sat under pres. Blandt andet var det officielle sprog i kirker og skoler nu tysk og det var forbudt at flage med Danebrog. Derfor fandt kreative danske bønder i det vestlige Sydslesvig angiveligt på at udtrykke deres sindelag gennem en rød-hvid stribet svinerace, der vist er blevet avlet ekstra til formålet. Denne sjældne race, “Husum protestsvinet”, er i dag uddød, men i en række zoologiske haver og dyreparker avles under samme navn en blandingsrace der se ligedanne ud.

Til Sydslesvigs danske historie se syfo.de/om-ssf/historie/

Til mindretallets politiske historie siden 1864 og i dag se: www.ssw.de/da/om-ssw/historie/ssws-historie.html

Oplev vores fælles historie på www.danevirkemuseum.de

En del af dansk historie

ca. 500 Bygning af det ældste Danevirke – et forsvarsanlæg ved grænsen mellem Slesvig og Holsten – påbegyndes.
811 Ejderen er landegrænse mellem Danmark og Tyskland.
826 Den kristne missionær Ansgar kommer til Hedeby nær Slesvig.
1386 Det besluttes, at greven af Holsten også skal være hertug af Slesvig.
1460 Christian I. vælges i Ribe af det slesvig-holstenske ridderskab til hertug af Slesvig og greve af Holsten, og undertegner det såkaldte Ribe-brev, ifølge hvilket de to hertugdømmer ikke må skilles ad.
1721 Frederik IV. forener den gottorpske del af Slesvig med den kongelige del.
1830 Holsteneren Uwe Jens Lornsen kræver en slesvig-holstensk forfatning og hertugdømmernes delvise løsrivelse fra Danmark.
1848 Provisorisk slesvig-holstensk regering. Treårskrigen.
1863 Ny forfatning for Danmark og Slesvig.
1864 Preussen og Østrig kræver forfatningen annulleret. Krig mod Danmark. Tilbagetoget fra Dannevirke.
1866 Krigen mellem Preussen og Østrig ender med Prager-freden med løfte om folkeafstemning i de nordlige dele af Slesvig.
1867 Dansk flertal i Flensborg ved valget til den nordtyske rigsdag.
1869 Flensborg Avis grundlægges. De preussiske myndigheder indleder skærpet kurs overfor danskheden (Köllerpolitikken).
1920 10.2. afstemning i zone I (Nordslesvig) - 75.431 danske og 25.329 tyske stemmer. - 14.3. afstemning i zone II (Mellemslesvig) - 51.700 tyske og 12.800 danske stemmer.
1920 Sydslesvigsk Forening og Dansk Skoleforening for Sydslesvig stiftes.
1920 ”I skal ikke blive glemt”, sagde den danske statsminister, Niels Neergaard til de skuffede sydslesvigere efter grænseafstemningen.
1921 Første danske årsmøder i Sydslesvig.
1933 Hitlers magtovertagelse og overgreb mod det danske mindretal. Slesvigske nazister fører kampagne for en grænserevision.
1945 Englænderne besætter Nordtyskland.
1945 Den danske regering erklærer: “Grænsen ligger fast”, efter at nationale kredse i Danmark har luftet visioner om at flytte den sydpå, medens Tyskland er i knæ.
1946 En provisorisk landdag for Slesvig-Holsten udnævnes i Kiel.
1947 Første valgte landdag med 6 danske repræsentanter.
1948 Mindretallets politiske parti, Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, stiftes.
1949 Den tyske forbundsrepublik grundlægges.
1949 Kiel-erklæringen om mindretallets rettigheder.
1949-53 Dansk repræsentant i den tyske forbundsdag.
1955 Bonn-København-erklæringerne om begge mindretals rettigheder i Grænselandet. SSW befries for 5 %-spærregrænsen i den tyske valglov.
2008 De danske skoler i Sydslesvig skrives ind i den slesvig-holstenske skolelov som ligeberettigede med de tyske folkeskoler.
2010 Folketinget vedtager en egentlig Sydslesvig-lov om dansk støtte til mindretallet.
2010 Delstatsregeringen i Slesvig-Holsten gennemfører en spareplan, som betyder, at de danske skoleelever kun skal have 85 % af hvad tilsvarende tyske får.
2012 SSW bliver for første gang del af en slesvig-holstensk delstatsregering.
2012 Nedskæringerne hos de danske skoler annulleres og de danske skoleelever ligestilles.
2014 De danske skolelevers ligestilling fastskrives i Slesvig-Holstens forfatning.