Dansk og tysk i grænselandet
Efter at det dansk-tyske grænseland gennem mere end 100 år har været præget af modsætningsforhold, konflikt og til tider endda vold, er forholdet blevet betydelig bedre i de sidste to årtier. Ikke mindst mindretallene på begge sider af grænsen har som ”brobyggere” bidraget til, at Nord- og Sydslesvig i dag betragtes som én region med fælles økonomiske, sociale og kulturelle interesser. Der er opstået et tæt samarbejde mellem regeringer, regioner og kommuner henover grænsen. Og syd for grænsen er det også gået op for flertalsbefolkningen, at vi har en fælles dansk kulturarv, der virkelig er værd at skrive hjem om. (se Oplevelser)
I dag arbejder tyskere i Tyskland, danskere i Danmark og grænselandets to mindretal sammen på at gøre regionen stærk økonomisk, socialt og kulturelt. Mindretallet har i høj grad profiteret af denne tilnærmelse. Det er gået fra at være en randgruppe i sine tyske omgivelser til at være en brobygger mellem de to samfund og flertalsbefolkningerne. Mindretallet er blandt andet en vigtig partner i den dansk-tyske Region Sønderjylland-Schleswig.
Istedløven
Et symbol på dette nye forhold er Istedløven. Det monumentale bronzedyr af H. W. Bissen, der nu står på Den gamle Kirkegård i Flensborg, har tidligere været et demonstrativt vartegn på Danmarks sejr over tyskerne ved Isted i krigen 1848-50. Den blev oprindelig rejst 1862 i Flensborg, men efter at Prøjserne havde overtaget byen i 1864 blev den bortført til Berlin. Dér har den været i årtier, indtil den kom til København efter Anden Verdenskrig. Efter at løven havde våget over hovedstadens Tøjhusmuseum i mere end en menneskealder, besluttede Flensborg byråd i 2009 med tysk flertal, at hente den tilbage til Flensborg. Her har den siden 2011 stået som et symbol på dansk-tysk udsoning og et godt naboskab.